One thought on “Døden kører Audi”

  1. Нали сте чували за Дания, онази северна страна, която прилича на разбил се на пода кораб, направен от Лего, вследствие на което са се разхвърчали стотици тухлички? Ако трябва да сме точни - в Дания има 406 островчета. За датския език казват, че той звучи като шведски, говорен от [...]

  2. procitajto/2017/02/03/smrDanska je zemlja blagostanja, obilja i socijalne osjetljivosti. U takvu sigurnom okruženju i nije osobito teško stvoriti naciju sretnih ljudi. Toliko sretnih da su osnovali Institut za istraživanje sreće, bivanje sretnim pretvorili su u nacionalni sport. Englezi su izmislili nogomet, a Danci hygge. I sada ga cijelom svijetu prodaju kao univerzalno primjenjiv recept do posvemašnje sreće i zadovoljstva. Jer Danci žive najispunjenije živote i, ako itko, oni znaju pr [...]

  3. Det er længe siden, jeg har læst (slugt!) en bog så hurtigt som Døden kører Audi. Og det endda på et tidspunkt, hvor jeg dårligt havde tid til at læse, og uden at jeg læste særlig, sindsygt hurtigt.Bogen foregår meget af tiden da heller ikke i spor hurtigere tempo, end Waldemars rullestol kan køre - og den løber endda på et tidspunkt helt tør for strøm midt på en af stierne i forstadsghettoen Stentofte. Waldemar er bogens ene hovedperson og lider af alle de sygdomme, man kan for [...]

  4. Den er ret skarpt opdelt i to dele, hvor første del er en kritisk karikatur af Bistandsdanmark og livet og håbløsheden i Københavns betonforstæder, mens anden del er en roadtrip med døden i hælene, deraf titlen. Fortælleren er en falleret reklamemand, der bliver handicaphjælper for Waldemar, der angiveligt kun er i live grundet stædighed. Sammen tager de ned gennem Europa til Marokko for at besøge en healer. Jeg kan egentlig bedst lide første del, både som social kritik og karakterk [...]

  5. Kristian Bang Foss har blik for tilværelsens dystre sider og formår samtidig at skildre det absurdkomiske i den. Sprogligt er bogen ujævn. Jeg bryder mig ikke specielt om den måde, hvorpå der veksles mellem fladhed og mere lyriske beskrivelser. Det kan dog ikke nægtes at forfatteren har greb om sproget.Bogen emmer af eksistensens ubodelige ensomhed og tomhed, hvis smerte kun dulmes af et tilfældigt opstået venskab. Forstadens goldhed står ikke tilbage for ørkenens.Romanen indeholder my [...]

  6. Sort, sort humor - og faktisk snildt fire stjerner værd. Men SLUTNINGEN!! De allersidste sider bryder stilen, og derudover er der nogle ting, der ikke bliver "udviklet" nok i bogen - hvad ER der f.eks. med den der Audi?? :-)

  7. En af de bedste danske bøger nogensinde. Den er smækfyldt af sort, sort humor om døden, Vestegnen, trøstesløshed og Aldi. Mange mindeværdige afsnitMan kan kun komme i godt humør af den - emnet til trods.

  8. Forrygende sprog og forrygende indhold i denne bog om to mænd på vej, båret af håbet. Undervejs gives der ret unødige hug til reklamebranchen, Aldi, IKEA, bistandsdanmark, Vestegnen, indvandrere, et kunstnerkollektiv og til marokkanske ludere og hustlere - dvs. til alle, de møder på vejen. De mange hug bliver i længden (hvis man kan sige det om en bog, der kun er på 228 sider) lidt trættende. Ærgerligt, for Foss skriver godt.

  9. tāds netipisks stāsts par diviem vīriešiem, kuri traucas pāri visai Eiropai, lai sastaptu dziednieku. sākumā to lasīju ar patiku, jo tas bija ļoti vienkāršs, bet ar savu odziņu, taču beigas bija nedaudz mistiskas un neskaidras.

  10. prica prati coveka koji je potonuo i pocinje da radi kao pomocnik jednog tesko bolesnog coveka. Od Danske do Maroka traje putosestvije ovog para do coveka koji mu moze pomoci.

  11. Kurzbeschreibung:Der Werbetexter Asger wird nach einer grandios verpatzten Kampagne gefeuert und fühlt sich von der Welt betrogen. Als er einen Pflegejob bei einem Mann im Rollstuhl annehmen soll, will er sich am liebsten drücken. Aber dann freunden sich Asger und der todkranke Waldemar an. Mit gnadenlosem Zynismus und viel schwarzem Humor betrachten sie ihr tristes Dasein. Bis Waldemar Asger zu einer verrückten Reise von Dänemark bis nach Marokko überredet, wo es einen Wunderheiler geben s [...]

  12. Das Cover: Ein richtiger Hingucker. Es ist mir schon auf der Messe aufgefallen und spiegelt gut die Reise im VW Bus wieder.Sprache: Zu Beginn hat mir der Ich-Erzähler zugesagt. Schnell bringt er die Geschichte voran. Mit zynischem Unterton legt er die Probleme, Ängste und Sorgen von Asegr und Waldemar, sowie die Missstände in der Gesellschaft dar. In der zweiten Hälfte zog sich die Erzählung. Einerseits wurde der Inhalt langweilig, andererseits konnte die Erzählweise mich nicht mehr mitneh [...]

  13. The cover of this book (read in Danish) makes it look like a murder mystery, and the title Death Drives an Audi does nothing to dissuade this impression. But Kristian Bang Foss's novel is an exploration of life, and friendship, and to some extent also the Danish welfare society. I enjoyed the first part of the book the most, since it is set in Denmark. Once the two main characters set off for Morocco in a VW bus I felt that it lost focus a bit, and like other reviewers I am puzzled by the final [...]

  14. Det er en fin bog, der ligesom Stormen i 99 portrætterer en fortæller, der på en gang er fremmed i det univers, der er/bliver hans skæbne, men som også begår sig fint netop der, i samspillet med det fremmede. Og det er en rigtig dejlig historie. Selvom den er stilsikkert fortalt, er det dog som om, der mangler sproglig finesse. Det gælder både ordvalg og sætningskonstruktion. Så vi vakler mellem tre og fire her, men er i det gavmilde hjørne i dag.

  15. En bog, der starter med bidende satire om den lille danske provinsielle reklamebranche, trøstesløse sociale boligkomplekser, 68' generationstyper og den helt igennem kedelige og forudsigelige tilværelse, men så bevæger sig ubesværet over i en roadtrip fortælling på et meget højt plan. Bogen har mange enkeltstående passager, som jeg må læse flere gange, ikke for at forstå dem, men blot for at nyde det flotte sprog og dybe mening. Imponerende bog!

  16. Den får 3.5 stjerne, men jeg runder op, fordi der er så skøn en beskrivelse af Aldis trøsteløshed og den høje sidelæggerpude scene i Ikea fik mig til at grine højt.

  17. Ærgerligt med Deus Ex Machina i form af casinoet, døden som billigt trick og så en lidt slap slutning. Ellers topklasse utrolig mange steder.

  18. Savner lidt overraskelser eller noget der kan få den til at skille sig ud. Læst med lidt samme stemning som en 'alm' ungdomsbog.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *